MIn baggrund

Mit navn er Laura Rosenvinge, og jeg er socialordfører for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus. Jeg er vokset op i Husum med en far, der var socialpædagog, og en mor, der er uddannet håndarbejdslærer. Vi boede lige på grænsen til Tingbjerg og i udkanten af kommunen, og der er ingen tvivl om, at min opvækst her var med til at gøre mig til socialdemokrat.

Jeg gik nemlig i den lokale folkeskole, og når man gør det i Husum, så kan man ikke undgå at blive vidne til sociale problemer fra første parket. Og selvom ildsjæle i både folkeskolen, fritidsordningen og foreningslivet knokler for at bryde den sociale arv, så bliver udsatte børn alt for ofte ladt i stikken. Det skal vi simpelthen have gjort op med.

Jeg oplevede også selv svigt. Først som 25-årig blev jeg konstateret ordblind, selvom jeg hele mit liv har haft svært ved at stave. Jeg blev altså både færdig med folkeskolen, gymnasiet og det meste af min tid på Københavns Universitet, før jeg fik den hjælp, som jeg havde brug for. Derfor har jeg altid kæmpet for dem, der har det svært. Det kan ikke passe, at man skal kæmpe en brav kamp mod systemet for at få hjælp — uanset om man er ordblind, ramt af angst eller sidder i kørestol.

Det er den slags uretfærdigheder, som fik mig til at stille op til kommunalvalget i 2017. Jeg snakkede med hundredvis af mennesker, deltog i et hav af debatter og skrev det ene læserbrev efter det andet for at vise københavnerne, at jeg var klar til kamp. Og heldigvis lykkedes det! Med opbakning fra mere end 1.200 københavnere blev jeg valgt ind på Københavns Rådhus.

Som nyvalgt politiker blev jeg valgt af mine partifæller som socialordfører. Jeg vidste godt, at det ville blive øretævernes holdeplads, for socialområdet har været presset i mange år. Men vi socialdemokrater har en evig forpligtelse til at være der for dem, som har det sværest. I min tid som socialordfører har jeg været med til at holde hånden under byens væresteder, skærmet handicapområdet mod store besparelser og sikret penge til at forebygge anbringelser. Det er jeg stolt af. Men vi er naturligvis ikke i mål.

Jeg har otte års erfaring fra Københavns Rådhus, og i den tid har jeg taget mange kampe: for at sikre flere stofindtagelsesrum, gøre seksualundervisningen bedre, bevare væresteder til de mest udsatte københavnere, stoppe besparelser på byens ungdomsklubber, få flere pædagoger i vores daginstitutioner og gøre skolevejene mere sikre.

Igen og igen har jeg også taget kampen med den yderste venstrefløj, når de stemmer imod almene boliger. Med højrefløjen, når de vil spare på skolemaden i vores folkeskoler. Og med Christiansborg, når de glemmer København.

Jeg tror på, at man i kommunalpolitik skal kunne se de helt store linjer i byens udvikling - og evne at skabe forbedringer i de helt små detaljer i hverdagen. Det har jeg gjort mit bedste for at sikre, og nu genopstiller jeg, fordi jeg er opsat på at bruge mine otte års erfaring fra rådhuset til at kæmpe videre for mine mærkesager.

Med din opbakning kan jeg fortsætte min kamp for billige boliger, en stærk socialpolitik og udvikling i hele byen. Jeg håber, at du vil stemme personligt på mig.