RESULTATER

 

Jeg blev valgt i 2017, og siden da har jeg knoklet for at skabe resultater. For hvis en politiker ikke formår at omsætte sine visioner til konkret forandring, så har man ikke gjort sit arbejde godt nok. Derfor er jeg også stolt af de resultater, som jeg har været med til at skabe.

Som budgetforhandler har jeg været med til at fordele milliarderne i Københavns Kommune og sikre, at pengene går til konkrete løsninger, der kan mærkes i hverdagen. Jeg har stemt for byggeriet af flere tusinde nye almene boliger. Jeg har stået skulder ved skulder med seje aktivister for at annullere millionstore besparelser på handicapområdet. Og jeg har sikret kulturtilbud og sociale indsatser i de bydele, der ofte glemmes.

Herunder kan du se lidt glimt fra mit arbejde på Københavns Rådhus igennem de sidste otte år og læse mere om mine resultater.

 

TRYG START I SKOLEN

Vi har fået afsat penge til to voksne i undervisningen i de mindste klasser. Det giver bedre rammer for både fællesskab, trivsel og læring.

NYT KULTURHUS I BRØNSHØJ

Vi har fået et nyt og centralt placeret kulturhus, som er med til at skabe liv og aktiviteter lige ved siden af Brønshøj Torv.

MULTIHAL I TINGBJERG

Tingbjerg har haft et blakket ry, men en målrettet indsats har løftet området - og nu er en ny og stor multihal på vej til bydelen.

FLERE SIKRE SKOLEVEJE

Jeg har været med til at gøre flere skoleveje sikre - så det er trygt at gå og cykle i skole, ligesom jeg selv gjorde som barn.

69991958_488747438626921_2293713562008289280_o.jpg

VÆK MED BESPARELSER

I 2019 afværgede vi store besparelser på handicapområdet, og siden da har vi flere gange afsat penge til bedre sagsbehandling og botilbud.

242092275_235547858585604_1862420536183021117_n.jpg

STOFBRUGERNE FORTJENER OGSÅ ET VÆRDIGT LIV

Jeg har været med til at sikre penge til Brugerforeningen, som gør et kæmpe arbejde for at hjælpe mennesker, som tager stoffer.

101554634_1625391407624007_7488902279513243648_n.jpg

VÆRESTEDER TIL UDSATTE

Her besøger jeg et værested for hjemløse. Jeg har ad flere omgang været med til at holde hånden over væresteder for byens udsatte borgere.

118983447_1713247532171727_5568170919647075881_o.jpg

FORENINGSLIV I HELE BYEN

EnergiCenter Voldparken er med til at sikre et levende foreningsliv i Husum. Derfor er jeg glad for at have fremtidssikret deres økonomi.

38736460_1093182257511594_4659727594160128000_n.jpg

LEGEPLADSER FOR ALLE

Legepladser skal være et frirum — uanset om man har et handicap eller ej. Derfor er jeg glad for, at der er flere handicapvenlige legepladser på vej.

27504013_964478793715275_8253026629355621867_o.jpg

BEDRE SEKSUALUNDERVISNING

Jeg har været til at afsætte midler til at styrke seksualundervisningen, så alle børn og unge kan lære om grænser, samtykke, køn og seksualitet.

156592645_1866650810164731_8510134333171351923_n.jpg

KVINDER I KOMMUNALPOLITIK

Resultater er også langsigtet forandring. Jeg har fejret Kvindernes Kampdag på rådhuset med små piger for at bane vejen for flere kvinder i politik.

71151112_1381888808640936_671184207317303296_n.jpg

BORGERMØDER OM DEN LOKALE UDVIKLING

Københavnerne skal høres. Jeg har arrangeret flere borgermøder om emner såsom kommuneplanen. Vi skal nemlig lytte til dem, det hele handler om.

MERE METRO TIL KØBENHAVN

Vi har udvidet metroen, afsat penge til nye linjer og taget hul på undersøgelser af flere muliger linjer til bl.a. Brønshøj-Husum og Bispebjerg.

SCREENING FOR ORDBLINDHED

Jeg har været med til at sikre, at alle elever screenes for ordblindhed, så flere børn kan få den støtte, de har brug for tidligt i deres skolegang.

39453300_1105418366287983_1646506688225738752_n.jpg

MANGFOLDIGHED I KØBENHAVN

I vores by skal der være plads til alle — uanset hvem man er, eller hvem, man elsker. Derfor er jeg stolt af, at vi har vedtaget en LGBT+ politik.

KÆRLIGHED TIL NATUREN

Jeg er stolt af at have skaffet penge til de nye skilte om naturen og dyrene i Utterslev Mose, som frivillige ildsjæle har drømt om at få sat op.

42373973_1129501023879717_8155576380327723008_o.jpg

BOLIGER TIL UNGE ER PÅ VEJ

Vi har sikret rammerne for opførelsen af 12.000 ungdomsboliger frem mod 2031 — og 7.500 bliver almene med en lav husleje.

DSC_0201.JPG

VI SKAL HAVE AFFALDET VÆK FRA GADERNE

Under coronakrisen tog jeg initiativ til en forårsrengøring af byen for at få affaldet væk fra gaderne. En masse DSU’ere bakkede også op.